Angst hører med til at være menneske. Når vi er i fuld kontrol, mærker vi ikke angst, men som mennesker er vi underlagt et grundlæggende eksistentielt vilkår, der netop handler om, at vi ikke er i fuld kontrol. Der er indbygget en usikkerhed, vi ved ikke hvad morgendagen bringer. Vi ved, at vi skal dø, vi ved ikke hvornår. Derfor er det naturligt, at mennesker mærker angst. Dette er et vilkår, vi som mennesker skal lære at leve med. Det er ikke noget, vi skal kureres for. Mange kan opsøge hjælp, fordi de ønsker at komme af med eller væk fra angsten. Min erfaring er, at man nærmere kan have brug for hjælp til at turde se angsten i øjnene for dermed bedre at kunne leve med den. Mange mennesker forsøger helt ubevidst at håndtere angsten ved at skabe en form for kontrol. Denne kontroladfærd kan være indskrænkende og forhindre én i at leve livet, som man ønsker det.
Angst som en naturlig reaktion
Angst er en naturlig følelse, som vi har brug for. Hvis ikke vi kunne føle angst, ville vi komme til skade. Angsten er en slags alarmsystem, som hjælper os til at passe på, når der er fare på færde. Der sker meget i vores krop, når vi føler angst. Vores blodtryk stiger, der bliver sendt hormoner ud i kroppen, der hjælper os med at holde fokus og med at kunne præstere. Al energi samles om de vigtigste organer. Alt dette har til formål at hjælpe os med at kunne navigere konstruktivt i den farlige situation og i sidste ende med at sikre vores overlevelse. Når man har været i en farlig situation, vil man ofte blive meget træt. Det er en naturlig reaktion på alt det, der har foregået i kroppen. Når vi ser på dyrene, ryster de sig efter voldsomme situationer. Mange mennesker kan have gavn af det samme, vi skal have det “rystet af os”, siger vi, og det giver god mening. Kroppen skal have det ud af systemet igen. Vi skal igen lande i os selv, og nervesystemet skal falde til ro, så vi igen kan slappe af, finde tryghed og kroppen igen kan fokusere på mere end det, der blot er med til at sikre vores overlevelse.
Angst som en lidelse
Angst kan blive til en lidelse, hvis alarmsystemet bliver for overaktivt. Nervesystemet kan dermed reagere med angstreaktioner, også der hvor der ikke er fare på færde. Her bliver angstreaktionerne ikke hjælpsomme, men kan være meget slidsomme. Angstlidelser kan opstå på baggrund af traumer eller oplevelser, der har sat sig i nervesystemet. Angstlidelser kan også hænge sammen med belastning og stress. Nogle mennesker er mere disponeret for angstlidelser, og hvis man er et meget følsomt menneske, kan angstreaktioner også opstå fordi man hurtigt overvældes og overstimuleres
Der findes forskellige former for angstlidelser:
- Generaliseret angst er vedvarende generelle bekymringer
- Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludselig. Oplevelsen domineres af svære kropslige symptomer som vejrtrækningsproblemer og hjertebanken
- Social angst er en angst for at deltage i sociale sammenhænge, typisk en angst for at opføre sig pinligt eller bliver genstand for kritik
- Agorafobi er angst for at færdes alene uden for hjemmet, angsten fremkaldes typisk af menneskemængder, supermarkeder og ophold i offentlige transportmidler
- Enkeltfobi er frygt for bestemte ting eller situationer som for eksempel dyr, torden, fly eller nåle
- Tvangspræget angst er tilbagevendende tvangstanker og handlinger, som er ude af kontrol på trods af, at de er urealistiske og nyttesløse
- Sygdomsangst er overdreven overopmærksomhed på kroppen og kropslige symptomer
Symptomer på angst
- Hjertebanken, sveden og rysten
- Svimmelhed og uro i kroppen
- Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
- Søvnproblemer
- Sortnen for øjnene
- Tørhed i munden og problemer med at synke
- Kvalme og ondt i musklerne
- Tankemylder
- Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra de situationer, man er bange for
Behandling af angstlidelser
I min hjælp til mennesker med angstlidelser er jeg optaget af to spor. Det ene er et fokus på at skabe en forståelse for, hvad der er baggrunden for angstlidelsen. Det er vigtigt at forsøge at opnå en forståelse for, hvad den indre mening i angstlidelsen er. Nogle gange gemmer der sig en dybere eksistentiel angst bag angstlidelsen, og andre gange finder vi hen til nogle belastningsfaktorer, som har givet liv til angstlidelsen. Der kan også være nogle ubalancer i ens relationer, der giver liv til angsten. Så vi kigger på angstsymptomerne som symptomer på noget, og det er dette “noget” vi er undersøgende over for. Det andet spor handler om at lære at håndtere angsten og her inddrages mere kognitive metoder. Det kan handle om at finde måder at berolige sig selv, når angsten har fat, og gerne inden angsten når et niveau, hvor kontrollen mistes. Det er vigtigt at kunne berolige kroppen, når angsten er høj. Hvis kroppen er fyldt med angst, er det vanskeligt at få styr på tankerne. Derfor skal man via vejrtrækning og andre kropslige teknikker prøve at finde ro.
Kontakt mig gerne, hvis du ønsker hjælp.
