Stress er i udgangspunktet en naturlig og hensigtsmæssig fysiologisk reaktion, som kan hjælpe os til at håndtere og tilpasse os de udfordringer og belastninger, vi møder i vores liv. Hvis vi er i en kortvarig presset situation, sker der forandringer i krop og hjerne, som har til hensigt at skærpe sanser og fokus, så vi bedre kan håndtere det pres, vi oplever. De fysiologiske forandringer kan dermed ses som en slags opbakning, så vi bedre kan klare det, vi skal kunne klare i situationen. Efter en kortvarig stresstilstand har kroppen brug for ro og hvile for at genfinde den naturlige balance i nervesystemet.
Hvis kroppen over længere tid er i en stresstilstand, bliver det skadeligt for krop og hjerne. Det bliver ikke muligt for nervesystemet at genfinde den naturlige balance. Her vil kroppen begynde at sende signaler om, at der er noget galt. Hvis man ikke reagerer på de symptomer, som kroppen viser, vil den typisk skrue op for alvoren i de symptomer, den udviser. Krop og hjerne kan sætte nogle funktioner ud af spil, for eksempel kan den kognitive forarbejdningshastighed udfordres, for eksempel kan man opleve hukommelsesvanskeligheder.
Hvad skaber stress?
Stress handler ikke nødvendigvis om at have travlt med mange gøremål, men kan både handle om både indre og ydre pres og om det tempo, der er inde i vores nervesystem. Ud over mange gøremål, kan tanker og følelser også spille ind ift at opleve stress. Stress kan både handle om et for stort pres i arbejdslivet ligesom det kan handle om privatlivet. Vi opdager ikke altid, hvad der skaber stress, og det gør det vanskeligt at navigere i. Mange har i dag fokus på mange ting ad gangen, fordi det er muligt. Arbejdet kan tages med hjem, og vi kan tjekke forældreintra, mens vi er på job, og det betyder, at vores opmærksomhed ofte er flere steder ad gangen, uden vi helt opdager det. Vores krop og nervesystem forsøger hele tiden at skabe balance, men i det moderne liv i dag kommer vi nemt til at beslutte os for at ville mere, end vores krop og nervesystem egentlig er gearet til.
Symptomer på stress
- Øget anspændthed og irritabilitet
- Hovedpine
- Ængstelse
- Grådlabilitet – letter til tårer
- Mindsket lyst til socialt samvær
- Overbliksvanskeligheder
- Svigtende hukommelse
- Tankemylder
- Sensitivitet over for sanseindtryk for lyde og lys
- Søvnproblemer
- Svækket immunforsvar
Ved langvarig stress kan der opstå varige skader i nervesystemet. Dette kan medføre, at nogle af symptomerne bliver kroniske.
Behandling af stress
I behandling af stress vil der først være fokus på at begrænse eller fjerne årsagerne til din stress. Måske er det nødvendigt at skrue ned for arbejdet eller at blive deltid- eller fuldtids-sygemeldt, og måske skal der skrues på noget i dit privatliv. Måske skal du række ud efter hjælp. Det handler om at skabe mulighed for, at din krop og hjerne kan restituere, og hvis du er ramt af stress, kan det være vanskeligt at få skabt mulighed for, at krop og hjerne kan finde ro. Denne fase kan tage kort eller lang tid, alt efter hvor ramt du er og alt efter, hvor nemt det er at fjerne det, som skaber stress i dit liv.
Da stress i høj grad både påvirker krop og psyke, har en kombination af psykoedukation, rådgivning, kropsarbejde, åndedrætsøvelser, afspændingsteknikker og kognitive strategier ofte en god effekt. Videre kan det give god mening at arbejde med at skabe en større forståelse for dine egne reaktionsmønstre og dynamikkerne i dine relationer. En del af stressbehandlingen vil handle om at lære sig selv og sine grænser bedre at kende og lære at lytte til kroppens signaler. Der kan også være noget dybereliggende, som du skal have fat i. En længsel eller nogle drømme, som du trænger til at give plads og handle på.
Kontakt mig gerne, hvis du har brug for hjælp.
